Lars K Jensen

Politiken-afstemning: Hver fjerde siger, de vil betale for journalistik på nettet

Mon, 14 May 2012 09:06 GMT

Hvis du ikke allerede har læst om Politikens planer om at indføre betaling på politiken.dk i slutningen af 2012, så start her: Politiken.dk indfører digitalt abonnement.

Læs derefter denne afstemning hos Politiken selv: 'Vil du betale for journalistik på nettet?'

Nu er der selvfølgelig en del fejlkilder ved sådan en afstemning. Den er stillet på Politiken.dk (så 'journalistik på nettet' vil sikkert af mange blive opfattet som 'Politiken.dk'), 'journalistik på nettet' er en meget bred definition, man udelukker nogle ved kun at spørge på nettet etc. etc. Læg hertil, at 'betale' også kan tolkes på forskellige måder – alt efter hvilken model, man vælger – og selvfølgelig hvor høj prisen bliver.

Men lad os nu sige, at der er en del gyldighed i afstemningen – der er trods alt blevet stemt mere end 2.000 gange, det må da tælle for noget.

Afstemningen viser, efter 2.057 stemmer, at 25 procent gerne vil betale for journalistik på nettet:

Det er jo et meget positivt tal, selvom jeg naturligvis ikke kan sige noget om, hvorvidt Politikens model løber rundt, hvis 'blot' hver fjerde betaler. Om ikke andet så tyder det da i hvert fald på, at der er en vis opmærksomhed om, at der findes kvalitetsjournalistik på nettet, som nogle gerne vil betale for. Og det er positivt.

Hvad angår Politikens konkrete eksempel, ved jeg ikke mere, end hvad de selv skriver. Noget, jeg umiddelbart undrer mig over er, at de angiveligt vil inkludere alle artikler i modellen – altså kan man også læse x antal almindelige nyhedsartikler, måske endda Ritzau-telegrammer, som der findes næsten uendelig mange af i det danske mediebillede. Og det er ikke sikkert, at hver fjerde vil betale for almene nyheder.

Forklaringen på denne model er, at Politiken har set, at det er sådan, The New York Times gør. Det er dog, uanset hvad Politiken selv mener, nok kun modellen, de har til fælles. The New York Times er et engelsksproget, globalt medie med et kolossalt brand og mange besøgende. Det danske mediemarked, og i endnu højere grad Politiken, er af en helt anden størrelse.

Politikens opgave er nu at vise, at de har tilstrækkeligt med interessant indhold til, at man går glip af noget, hvis man ikke køber et digitalt abonnement. Det er altså lidt den samme opgave, som Facebook har op til børsnoteringen; det gælder kort fortalt om at gøre sig til.

Prepare to be wooed.

Relaterede:

Facebook overvejer at tage penge for fremhævede opdateringer

Fri, 11 May 2012 02:13 GMT

Det er næppe nogen hemmelighed, at Facebooks indtjening ligger et godt stykker under det beløb, som hjemmesiden er blevet vurderet til i forbindelse med den forestående børsnotering. Derfor skal der tjenes penge.

Et af dem kan være at lade Facebook-brugerne betale to amerikanske dollars for at få fremhævet en opdatering. Det skriver The Age.

Ifølge en talskvinde for Facebook er det en feature, som man er ved at teste af:

"We're constantly testing new features across the site. This particular test is simply to gauge people's interest in this method of sharing with their friends.

Disse betalte fremhævede opdateringer kendes allerede fra Twitter, hvor virksomheder kan betale for at få et ord eller en sætning blandt Twitters 'trending topics'.

Spørgsmålet er så, om Facebook-brugerne (hvis det bliver implementeret på hele sitet), vil betale to dollars for at være sikre på, at deres venner og bekendte læser om deres nybagte boller eller irritation over bilkøer samt ser billederne af deres lille børn og alle de spændende steder, de tjekker ind.

Relaterede:

DR2 viser Page One-dokumentarfilmen om The New York Times

Tue, 17 Apr 2012 03:16 GMT

En hurtig service til dem, der måtte nå at læse dette i tide:

Hvis du ikke har noget at lave i aften tirsdag den 17. april, viser DR2 den roste dokumentarfilm Page One: A Year Inside The New York Times (Wikipedia).

Det er godt nok mens, der er Champions League-semifinale (DR2 mener åbenbart, at fodbold-folket er ligeglade med medieverden, tsk tsk), så det er med at få optageren i gang, hvis du vil se begge dele.

Relaterede:

Spotify oversælger deres Play Button

Fri, 13 Apr 2012 03:25 GMT

Stor var min glæde, da jeg læste pressemeddelelsen 'Spotify introducerer Play Button'. Jeg bruger ikke Spotify, da den kræver, at jeg opretter mig med min Facebook-konto. Og det gider jeg ikke. Jeg vil ikke både give den adgang til min Facebook OG betale.

I pressemeddelelsen hedder det:

Attention alle bloggere og webredaktører! Fra i dag bliver Spotify nemt tilgængeligt for alle på nettet, det sker med introduktionen af Spotify Play Button. Den nye widget gør dig i stand til at afspille enhver sang, ethvert album eller playliste fra Spotify på dit website – lynhurtigt, fuldt lovligt og helt gratis.

Den nye Spotify Play Button gør det nemmere end nogensinde før at dele alverdens musik med dine online læsere. Ikke flere distraherende reklamebannere og pop-ups og ingen bekymringer om problemer med rettighederne til musikken – bare nem adgang til over millioner af sange i den bedste kvalitet.

Det lyder altså til, at jeg ikke længere behøver have Spotify installeret for at lytte til Spotify.

En af samarbejdspartnerne er det københavnske spillested Vega. Når jeg går ind på vega.dk for at teste Spotify's Play Button, og klikker 'Play', får jeg denne besked:

Ergo skal jeg altså have Spotify installeret, selvom ordlyden i pressemeddelelsen pegede i en anden retning. "Den nye widget gør dig i stand til at afspille enhver sang, ethvert album eller playliste fra Spotify på dit website – lynhurtigt, fuldt lovligt og helt gratis." Det gør den så åbenbart ikke alligevel.

Der er altså intet nyt. Nu kan Spotify-programmet, hvis du har det installeret, altså blot let åbnes fra et website, der har denne knap.

Bo Abrahamsen har også lavet en test af Spotify's Play Button og når til samme konklusion.

Årsagen er formentlig rettigheder og KODA, som folk også har skrevet til mig på Twitter:

Asbjørn Poulsen (@appoulsen):

@larskjensen @spotify Don't you think it's a rights issue? Music is still streamed via the app they've cleared rights for?

— Asbjørn Poulsen (@appoulsen) April 13, 2012

Bo Abrahamsen: (@boab)

@larskjensen hmm det er nok for at sikre sig "kun 5" afspilninger af samme nummer, hvis du ikke har betalt

— Bo Abrahamsen (@boab) April 13, 2012

Alexander Madsen: (@almadsen)

@larskjensen @Spotify Og hvad tror du koda sku sige om gratis steaming ;-)

— Alexander Madsen (@almadsen) April 13, 2012

I pressemeddelelsen hedder det også:

"I dag giver vi enhver blogger og webredaktør muligheden for at sprede lys og glæde på nettet gennem musik. Aldrig har det været nemmere at tilføje et personligt soundtrack til din blog eller dit website," siger Gustav Söderström, der er produktchef hos Spotify.

Det er jo løgn. Det er for eksempel meget lettere med YouTube. Og SoundCloud. Og BandCamp. Og… well, you get my point.

Opdatering @ 10:53:
Kasper Villum Jensen (@kaspervillum) har en Twitter-kort omskrivning af Spotify's pressemeddelelse, der er ret spot-on:

@larskjensen @boab Den korrekte pressemeddelelse fra Spotify: "Vi har lavet en ny funktion, der laver vores links om til pæne kasser" :-)

— Kasper Villum Jensen (@Kaspervillum) April 13, 2012

Relaterede:

Facebooks lille privacy-manøvre da Places blev til Location

Mon, 02 Apr 2012 02:47 GMT

I weekenden fik jeg en mail fra Facebook om, at en af mine venner havde 'checket' mig ind på et sted, altså angivet at han og jeg var det sted. Det blev jeg lidt overrasket over.

Jeg var til stede, der hvor jeg blev checket ind – det blev jeg ikke overrasket over. Det, der overraskede mig, var, at det ikke burde kunne lade sig gøre. Da Facebook lancerede deres 'Places', var jeg hurtigt inde at slå det fra, således at ingen kan checke mig ind rundt omkring.

Så jeg var lidt forundret over, at det lykkedes for min ven. Først kiggede jeg i mine privacy-indstillinger men – surprise, surprise (eller, egentlig ikke den store surprise, når det er Facebook, vi har med at gøre – jeg kunne ikke finde indstillingen igen.

Jeg gravede rundt i Facebooks indstillinger (skønt jeg ikke bruger Facebook, jeg vil bare gerne have indstillet dette bras, som det engang var), ligesom når man leder efter en papkasse på loftet, som man er sikker på, må være her et eller andet sted. Men intet dukkede op.

Jeg har nu fået Googlet frem og tilbage, og jeg tror, jeg har fundet forklaringen. Da Facebook, i august 2011, ændrede 'Places' til at hedde 'Location' blev de checkins, folk lavede, ændret til at være mere som alle andre statusopdateringer på Facebook.

Det betyder, så vidt jeg kan regne ud, at tagging i checkins nu hører under den almindelige tagging på Facebook. Og det betyder: Det kan ikke slås fra.

Du kan sagtens sætte sine indstillinger således, at du skal kigge opdateringer/posts, man er tagget i, igennem (review) inden, de bliver lagt på din profil. Men de vil stadig eksistere på Facebook.

Så ved denne lille manøvre har Facebook gjort det umuligt at forhindre, at man bliver checket ind på Facebook. Og det er da irriterende. Derudover må det også betyde, at man kan checke alle sine venner ind lige der, hvor man har lyst.

Hvis jeg har overset noget, eller hvis nogen ved, hvordan man kan forhindre folk i at checke en ind (det vil sige, forhindre at tagge en i det hele tage), så læg gerne en kommentar herunder. Ellers vil jeg håbe på, det er en aprilsnar, som Facebook-folkene har glemt at fjerne igen.

Relaterede:

PayPal lukker for e-bogudgiveren Smashwords

Tue, 06 Mar 2012 03:32 GMT

Via Stephen Frys tweet har jeg set, at betalingstjenesten PayPal har lukket ned for e-bogudgiveren Smashwords:

Paypal also has to deal with the whims of the credit card companies with which it is partnered. With that business arrangement, when a credit card company says to jump, Paypal must comply. When it does so, it effects all its own customers as well. Ebook publisher Smashwords reports that it has become one of the latest recipients of one such action.

Under pressure from credit card providers, Paypal has put in place a policy that it would no longer process payments for ebooks that contained themes of rape, incest, beastiality and underage sexual content. It then decided to give Smashwords less than a week to remove all books that fit those criteria.

Jeg kan umiddelbart komme i tanke om to bøger, der ikke ville gå i det tilfælde.

Den ene er Bret Easton Ellis' megahit 'American Psycho' (der handler om en psykopatisk serie- og lystmorder, der arbejder på Wall Street) og Vladimir Nabokovs 'Lolita', der bliver udråbt som en af de største litterære virker nogensinde – og som handler om hovedpersonens følelser for en 12-årig pige, hvilket også har skabt røre.

Vi skal passe på, at vi ikke bliver så puritanske, at vi beskytter os selv og andre mod ting, som godt nok provokerer os, men som kan være nødvendige eller hovedværker i forfatterskaber – eller begge dele. Det er misforstået hensyn at blokere for alt, der beskæftiger sig med emner, vi ikke har lyst til at læse om.

Relaterede:

ACTA modstander udsender pressemeddelelse som Pia Olsen Dyhr

Sun, 04 Mar 2012 05:26 GMT

Debatten raser omkring ACTA-aftalen (Wikipedia-artikel), og der bliver brugt andre virkemidler end debatter, demonstrationer og blogindlæg.

I nat dansk tid blev der udsendt en falsk pressemeddelelse, der så ud som om den kom fra Pia Olsen Dyhr og SF. Pressemeddelelsen blev sendt ud via Presswire, der nu har slettet den (kl. 10:19, pressemeddelelsen kom ud klokken 02:20), og havde følgende ordlyd:

Pia Olsen Dyhr(SF) – Slår et slag for ophavsretten.

Den meget omdiskuterede handels-traktat ACTA, er ikke nok beskyttelse for de danske ophavsrettighedshavere.

"Kunstere og selskaber, skal have mere vidtgående muligheder, når det drejer sig om beskyttelse af deres rettigheder." – Udtaler Pia Olsen Dyhr.

Der skal skabes håndfaste værktøjer, så sites som Google og Youtube kan blokeres og ikke længere kan tilgås fra Danmark. "Vi har i Danmark allerede blokeret Piratebay, men de her to websider medvirker lige så meget til ulovlig fildeling. Derfor synes jeg det ville være helt ok, at blokere dem!" – Siger hun bombastisk.

Blokeringen, skal indbefatte alle sites der kan bruges til ulovlig fildeling, såsom Facebook, Twitter og søgemaskinen Bing. Vi har faktisk allerede i Danmark værktøjet til det med NITECS internetfilter, der på nuværende tidspunkt blokere over 3500 sider på nettet for danske brugere.

Presswire har som sagt slettet den falske pressemeddelelse og siger, at en hacker stod bag:

Pressebureauet Presswire udsat for hacker

Pressebureauet Presswire har i nat været udsat for uautoriseret brug af deres administrationsflade.

Natten mellem 3. og 4. marts 2012 blev der fra Presswire’s presseside udsendt en pressemeddelelse med overskriften "Genudsendt: Dansk minister slår et slag for rettighedshaverne".

Pressemeddelelsen var IKKE godkendt af Presswire’s redaktion som rutinen normalt er, og alt tyder på at en hacker har skaffet sig ulovlig adgang til Presswire’s administrationsområde.

"De eneste der kan godkende og dermed udsende en pressemeddelelse er vores redaktion. Alt tyder på at nogen på ulovlig vis har skaffet sig adgang til vores administrationsområde og derefter udsendt pressemeddelelsen via vores presseservice. Vi beklager meget at dette kunne ske og har selvfølgelige prompte lukket for yderligere adgang," forklarer daglig leder Rene Hjetting.

Sagen vil senere i dag blive forelagt lokale politimyndigheder.

(Presswire har tilsyneladende også slettet denne pressemeddelelse, derfor har jeg kopieret hele dens ordlyd ind.)

Det bliver formentlig svært at finde ud af, hvem der har gjort det, men vedkommende har angiveligt lagt et tweet ud, hvor han/hun skriver om det – og har 'tagget' både Pia Olsen Dyhr og Politiken i tweet'et:

Just released a little pressrelease about acta. Look in #DK news tomorrow for Pia Olsen Dyhr. @piaolsen @politiken @anonymous

— UN1M4TR1X0 (@un1m4tr1x0) marts 4, 2012

Hvis du vil 'up-to-speed' (eller tæt på) på baggrunden for denne pressemeddelelse, kan du med fordel starte med at læse Politiken-artiklen 'Fortalere for ACTA har argumenteret med stærkt overdrevne tal'.

Relaterede:

Stor forskel i brugen af Google+ og Facebook

Wed, 29 Feb 2012 03:38 GMT

The Wall Street Journal har i går (28. februar) skrevet artiklen 'The Mounting Minuses at Google+', der handler om det, som de fleste – interesserede – nok godt vidste; at Google+ i faktisk forbrug er langt bagefter Facebook.

I artiklen står der:

Visitors using personal computers spent an average of about three minutes a month on Google+ between September and January, versus six to seven hours on Facebook each month over the same period, according to comScore, which didn't have data on mobile usage.

Tallene fra comScore plejer at være ret troværdige, skønt de selvfølgelig hverken kommer fra Facebook eller Google sev. Skønt mobil-tallene ikke er med, er der ingen grund til at tro, at det vil ændre noget som helst til Google+'s fordel.

Sat på grafik ser det således ud (klik på billedet for større version):

(Jeg har skrevet ekstrabladet.dk på, fordi jeg har lavet den i min arbejdstid :-)

Relaterede:

Nej, Kanal 5 er (heller) ikke blevet hacket

Thu, 23 Feb 2012 16:54 GMT

En kollega sendte mig for nyligt et link til en artikel på TV 2's tv-website: Kanal5: Vi blev hacket.

Politiken (som jeg tidligere har ikke-rost for deres omgang med teknologi-stoffet) er også sprunget på historien: Reality show-deltagere sendt hjem ved en fejl.

Det er tilsyneladende en god historie. En person skaffer sig adgang til information på Kanal 5's hjemmeside om, hvem der bliver stemt ud fra Big Brother-showet (der er åbenbart folk der rent faktisk interesserer sig for det) og lagde resultatet ud på nettet.

Der er bare et problem: Det har ikke meget med hacking at gøre.

Den 10. februar skrev jeg, at NemID ikke var blevet hacket (selvom flere journalister åbenbart tror det), og jeg vil da gerne tage turen igen. På et eller andet tidspunkt får vi vel dansk teknologi-journalistik op på et acceptabelt bundniveau. Igen er vi på noget, der for nogen kan synes som et ret detaljeret niveau – men det er altså vigtigt, at der er styr på begreberne.

Der er ingen tvivl om, at ordet 'hacker' bliver brugt, fordi det ser godt ud i rubrikker og trækker klik. I TV 2's artikel er der faktisk en fin forklaring af, hvad denne person har gjort:

Men nu siger kanal5, at en bruger har brudt ind på hjemmesiden og fundet materiale, der først skulle offentliggøres, når resultatet var fundet.

Informationschef på SBS TV, Jesper Jürgensen, er rystet over situationen, der viser at der er behov for at skærpe sikkerheden omkring kanal5.dk.

Videoen var ikke offentligt tilgængelig
"Vi forbereder indhold relateret til exit for alle nominerede, da det jo skal gå stærkt på online-medier. Ved at bruge de identifikationsnumre som hver enkelt emne på sitet får tildelt, fik brugeren via adresselinjen i browseren adgang til en ikke offentlig tilgængelig video, hvor teksten beskrev at Stine måtte forlade huset før afgørelsen var faldet," siger han og uddyber:

"Hvad brugeren ikke havde bemærket var, at lignende videoer og artikler om Alexanders og Umars exit også var tilgængelig på samme vis. Det var dog kun siden med Stine, som blev postet på Facebook."

Okay, så hvad er det helt præcis denne 'hacker' har gjort? Jo, han har ændret på et ID-nummer i en artikel-URL (http://…). Nogle gange er der et sådan tal i en URL, det fortæller systemet, hvilket artikel i databasen (på serveren) den skal vise for brugeren.

En URL på Kanal 5's hjemmeside til en artikel om Big Brother ser således ud:

http://www.kanal5.dk/bigbrother?nid=7419

Det er tallet til sidst (7419), som vedkommende har ændret. Jeg vil selvfølgelig ikke opfordre dig som læser til at gøre dette – det er hacking, så lad være.

Nej, selvfølgelig er det ikke det. Hvis artiklen bag et bestemt ID ikke er publiceret, så er den ikke til at få fat på, og så kan vedkommende ikke sprede den på Facebok.

Så kære Informationschef på SBS TV, Jesper Jürgensen: Hvis man kan komme til indhold ved at skrive URL-adressen på det i sin browser, så er det offentligt tilgængeligt. Det er faktisk så offentligt tilgængeligt, at advokater regner det for en fremførelse, hvis jeg linker til en MP3-fil (eller, det var i hvert fald hvad jeg fik at vide til et FDIM-foredrag om emnet).

Usikkerhed om forløbet
Og så kan jeg godt more mig lidt over, at enten informationschefen eller journalisterne ikke har styr på selve forløbet.

Først hos TV 2 – her har hackeren lagt den rigtige artikel ud – altså den om den, der bliver stemt hjem:

Ved at bruge de identifikationsnumre som hver enkelt emne på sitet får tildelt, fik brugeren via adresselinjen i browseren adgang til en ikke offentlig tilgængelig video, hvor teksten beskrev at Stine måtte forlade huset før afgørelsen var faldet," siger han og uddyber:

"Hvad brugeren ikke havde bemærket var, at lignende videoer og artikler om Alexanders og Umars exit også var tilgængelig på samme vis. Det var dog kun siden med Stine, som blev postet på Facebook."

Og dernæst hos Politiken hvor 'hackeren' nu åbenbart rent faktisk har bemærket at "lignende videoer og artikler om Alexanders og Umars exit også var tilgængelig på samme vis" – han har i hvert fald delt dem på internettet:

En hacker havde op til afslutningen på afstemningerne skaffet sig adgang til flere artikler på Kanal 5's hjemmeside og spredt dem på nettet. Artiklerne beskrev, at deltagerne Stine, Umar eller Alexander alle var blevet stemt hjem. Men det var ikke tilfældet.

Indholdet i artiklerne skulle nemlig ikke tages for gode varer. Artiklerne var forproducerede og lagt klar af redaktionen, så de kunne bruges om den pågældende deltager, der hver søndag bliver stemt hjem.

Det er smukt.

ER der så fusk med de SMS-stemmer?
Nu ser jeg ikke Big Brother, så jeg ved ikke, hvor mange deltagere, der er tilbage, men det er da påfaldende, at vedkommende kan få fat i artiklen om lige netop den person, som rent faktisk bliver stemt ud – og det inden afstemningen er afsluttet.

Det kan godt være, Kanal 5 har gjort lignende artikler klar om de andre deltagere, men det har de ikke bevist. Enten har de valgt at lade være – ellers kan de ikke.

Historien om, at de skulle være blevet 'hacket' er i hvert fald rimelig tynd – med andre ord: det passer ikke. De har selv lagt indholdet ud og gjort det muligt at finde og dele på Facebook. Undskyldningen med, at "det jo skal gå stærkt på online-medier" får mig blot til at trække på smilebåndet, for en tyndere suppe skal man da lede længe efter.

Journalistik?
Det er så, hvad det er. Et andet problem i denne sammenhæng er, at personen bag citaterne ikke bliver udfordret. Han får lov til at slynge 'hacker'-ordet rundt som en samurai i en brandert. Det må da være tilladt for en af journalisterne lige at spørge: 'Arh, hacker ligefrem?'.

Hvis man sidder og ændrer på ID-numre i artikler på Kanal 5's website, er man altså ikke hacker. Man har bare for meget tid. Tid har journalisterne i dette tilfælde åbenbart ikke for meget af – for så var dette forhåbentlig blevet opsnappet.

Opdatering @ 23:33:
Jeg er blevet gjort opmærksom på en god pointe på Twitter:

@fiwa @larskjensen Vil egl sige det kan betegnes som hacking i ordets opr betydning, men ikke cracking som de mener m hacking… @jacobchr

— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) February 23, 2012

Oprindelig betyder 'hacking' faktisk ting som dette, altså at man leger rundt og eksperimenterer – kort fortalt 'tweaker'. Dette gælder, hvad enten det er i et program eller, som her, på nettet.

Det, som ordet 'hacking' nu dæker over i mainstream-sammenhænge er egentlig det, der kaldes 'cracking', altså hvor folk tvinger sig adgang til systemer. Lige for at få dét på plads.

Relaterede:

Følg med på larslars.dk

Sat, 18 Feb 2012 18:19 GMT

Denne blog bliver der ikke skrevet mere på. Følg i stedet med på larslars.dk!

Google sneg sig til at tracke iPhone- og Safari-brugere

Fri, 17 Feb 2012 15:38 GMT

The Wall Street Journal kan fortælle, hvordan Google har brugt en form for bagdør i Safari-browseren på iPhone og computere til at få sat cookies, der kunne tjekke om brugeren var logget ind med en Google-konto.

Hos det danske it-medie ComON har Karim Pedersen skrevet artiklen Google smugler cookies ind i Safari, der beskriver sagen.

The Wall Street Journal-artiklen forklarer, hvordan Google rent teknisk har gjort – og det er ikke uden snilde.

Last year, Google added a feature to put the +1 button in ads placed across the Web using Google's DoubleClick ad technology. The idea: If people like the ad, they could click "+1" and post their approval to their Google social-networking profile.

But Google faced a problem: Safari blocks most tracking by default. So Google couldn't use the most common technique—installation of a small file known as a "cookie"—to check if Safari users were logged in to Google.

To get around Safari's default blocking, Google exploited a loophole in the browser's privacy settings. While Safari does block most tracking, it makes an exception for websites with which a person interacts in some way—for instance, by filling out a form. So Google added coding to some of its ads that made Safari think that a person was submitting an invisible form to Google. Safari would then let Google install a cookie on the phone or computer.

The cookie that Google installed on the computer was temporary; it expired in 12 to 24 hours. But it could sometimes result in extensive tracking of Safari users. This is because of a technical quirk in Safari that allows companies to easily add more cookies to a user's computer once the company has installed at least one cookie.

Det lyder lidt anderledes end Googles udmelding om, at man har brugt "kendt funktionalitet i Safari".

Efter The Wall Street Journal rettede henvendelse har Google fjernet koden. Det kan du læse mere om hos The Washington Post.

Opdatering @ 21:53:
På battlemedia.com har 'JBAT' skrevet indlægget 'A sad state of internet affairs: the journal on Google, Apple, and "privacy"'', hvor pilen også bliver peget mod Apple, der forhindrer den metode, der bruges til cookies på "det åbne internet" – altså det internet, der er udenfor Apple-produkter som iPhone og Safari-browseren. (Set via Twitter)

Relaterede:

Nyt: Dengang og nu-billeder

Mon, 25 Jul 2011 13:24 GMT

Ja, dette website har ligget stille længe. Jeg har haft travlt med andre ting, blandt andet mit arbejde (selvfølgelig) og Medieblogger, hvor jeg skriver om journalistik og nye medier.

Men jeg vil prøve også at holde hyperlokal.dk lidt i gang, for det er – for mig – nogle sjove (små)opgaver at gå og lege med. Senest har jeg tilføjet 'Dengang og nu'-billeder.

Indtil videre er der to; torvet i Nykøbing Falster, og et foto fra Mælkekondenseringsfabrikken i samme by – fordi min oldefar er med på billedet.

Jeg håber, du synes, billederne er lige så sjove, som jeg synes – og sætter pris på, at jeg har brugt tid på det. For der kommer flere

En grund til ikke at skære alle over en kam

Sat, 11 Dec 2010 15:31 GMT

Teorien om den kollektive skyld hos tres millioner tyskere, deriblandt millioner af små børn, kvinder og folkepensionister og soldater, der intet som helst havde med forbrydelserne at gøre, blev oprindelig udformet af de allierede, men har siden passet de tidligere SS-medlemmer særdeles godt. Denne teori er den bedste forbundsfælle, de har, for de indser – hvilket de færreste tyskere synes at gøre – at så længe teorien om den kollektive skyld ikke bliver bestridt, vil man nødig begynde at lede efter de enkelte mordere, i hvert fald ikke lede energisk nok. Derfor skjuler de enkelte SS-mordere sig den dag i dag bag teorien om den kollektive skyld.

Simon Wiesenthal til Peter Miller i Frederick Forsyths ‘Odessa-kartoteket' (1972, foregår i 1963-64), s. 124

Karate – eller forsøg på det

Fri, 29 Oct 2010 14:23 GMT

Solopgang over Storstrømmen

Mon, 18 Oct 2010 15:24 GMT

Bevares, en iPhone 3GS er langt fra det bedste kamera på markedet, slet ikke når billedet skal tages igennem en ikke helt ren rude i et DSB-tog. Alligevel er der aspekter ved iPhone-kameraet, jeg rigtig godt kan lide. Det er især udfordringen med at arbejde med de enorme begrænsninger, der er med telefonens kamera, der gør det interessant.

Klik på billedet for stor version eller se billedet på Flickr »

Må bruges kommercielt. Kreditering:
Lars K Jensen" readonly />

Fugle!

Mon, 18 Oct 2010 05:44 GMT

Nok det bedste billede, jeg nogensinde har taget. Klik på billedet for større version eller se billedet på Flickr »

Må bruges kommercielt. Kreditering:
Lars K Jensen" readonly />

Sommeraften ved Guldborgsund

Sun, 17 Oct 2010 06:59 GMT

Dette billede tog jeg en sommeraften i juli måned 2010. Klik for større version eller se billedet på Flickr.

Må bruges kommercielt. Kreditering:
Lars K Jensen" readonly />

Sådan får du Facebooks "Like"-knap på dine WordPress-blogindlæg

Wed, 21 Apr 2010 13:56 GMT

Facebook har i dag lanceret deres Social Plugins. Et af dem er Like-knappen.

Det fungerer på den måde, at du kan få en "Like"-knap til at optræde på dit website. Når folk så trykker "Like" bliver det postet på deres Facebook, at de synes om det. Filmsitet IMDb har fx tilføjet en Like-knap til alle film.

Når man så er inde på en film på IMDb kan man se, hvilke af ens venner, der har klikket "Like". Smart.

"Like"-knappen kan let implementeres med en fast URL. Men ville det ikke være federe, hvis du kunne lave en "Like"-knap på alle indlæggene på din blog?

Det har jeg gjort på min blog på Medieblogger.dk og også her på Online Minds.

Det kan du ved at bruge lidt PHP-kode i WordPress.

Gå ind og redigér single.php-filen i dit tema og indsæt følgende kode der, hvor du vil have "Like"-knappen/-boksen til at være.
Her er koden, præcist, som den er brugt her på Online Minds:

Synes du om dette indlæg? " scrolling="no" frameborder="0" style="border:none; width:450px; height:65px">

Så dukker boksen op på dit site. Meget nemt, hva? :-)

Lige under denne tekst kan du se, hvordan det ser ud.

Relaterede indlæg

Dejlig nem visning af PDF-filer i Google Chrome

Thu, 18 Feb 2010 09:48 GMT

Hvis du af og til åbner PDF-dokumenter i din browser, så ved du, hvilken pine, det kan være.

Der er et længere tidsrum, hvor browseren står og hænger, og hvor man krydser fingre. Af og til bliver hele vinduet hvidt, måske bliver dokumentet vist til sidst, måske gør det ikke – måske tager Adobes PDF-viser hele din browser-session med sig i faldet.

Sidder du i Googles Chrome-browser, behøver du dog ikke trækkes med dette.

Du kan nemlig installere udvidelsen 'Docs PDF/PowerPoint Viewer', som er lavet af Google selv.

Når du på et website klikker på et link til en PDF-fil, så åbner den og viser filen i Google Docs-viseren, den samme som bliver brugt, når du previewer dokumenter fra Gmail.

Den er hurtig og nem at bruge. Her ser du et screenshot af, hvordan et PDF-dokument ser ud:

Klik for at vise i original størrelse

Opdatering:
Samtidig giver udvidelsen dig også mulighed for at klikke på linket til PDF-filen og vælge, om du vil se filen i et nyt faneblad eller downloade den.

Relaterede indlæg

Popularity Contest-plugin kan ødelægge integration mellem WordPress og Facebook (via NetworkedBlogs)

Fri, 18 Sep 2009 10:43 GMT

En servicebesked, hvis du vil integrere din WordPress-blog med Facebook via NetworkedBlogs. Hvis du får en fejl, kan det skyldes, at du har Popularity Contest-plugin'et installeret:

I et stykke tid har jeg bakset med integration mellem min Medieblogger-blog og Facebook via Facebook-applikationen NetworkedBlogs, som nogle af mine venner samt TechCrunch bruger.

Jeg havde dog det problem, at jeg ikke kunne få indlæggende trukket ind. Der skete ganske enkelt ingenting. Derfor har jeg indtil nu trukket min blog ind på Facebook som noter, men det holder ikke rigtig, fordi det skaber to kommentarspor (et på bloggen og et på Facebook) til det samme indhold, uden at de to kommentarspor bliver blandet, så at sige. Så der kan blive skrevet noget genialt det ene sted, som ikke bliver vist det andet sted.

Via test, test og mere test fik jeg pludselig en fejlbesked, jeg kunne bruge til noget: Der var problemer med et billede. Okay, nu var der noget at gå videre med – tidligere fik jeg blot at vide, at applikationen havde sendt noget, der ikke gav mening. Og sådan en fejlbeskrivelse er jo svær at gå efter.

Men anyways, jeg gik på jagt i min feed og fandt ud af, at der efter hvert indlæg, blev indsat et billede, der ikke fandtes. Spøjst. Jeg fandt ud af, at billedets URL blandt andet indeholdt følgende:

ak_action=api_record_view

Jeg googlede dette og fandt ud af, at det er en del af koden til PopularityContest-plugin'et til WordPress.

Et plugin, jeg ikke brugte til noget (da det udvalgte nogle mærkelige indlæg som de mest populære). Derfor deaktiverede jeg plugin'et, skrev et nyt indlæg og vupti-vapti, så så det pludselig ud til at virke.

Der var ikke længere "broken image"-fejl, når feedet blev vist på NetworkedBlogs-applikationssiden og det pågældende indlæg blev trukket rigtigt ind.

Så det var altså Popularity Contest, problemet skyldtes. Problemet var, at NetworkedBlogs kunne se et billede i feed'et, som det gerne ville trække ind og vise sammen med posten på Facebook-væggen. Egentlig en fin service, men når billedet ikke eksisterer eller er beskrevet forkert, så er der en fejl – og her gik NetworkedBlogs altså kold.

Nu ser problemet ud til at være løst. Opstår der flere fejl, opdaterer jeg dette indlæg.

Relaterede indlæg

Se tweets om den side du er på – Topsy-bookmarklet til din browser

Sat, 29 Aug 2009 05:48 GMT

Jeg har tidligere skrevet om Twitter-søgemaskinen Topsy, som gør det muligt at se tweets om en speciel hjemmeside.

Nu har jeg så konstrueret en såkaldt "bookmarklet", som du kan placere i din browsers værktøjslinje. Så vil du blive taget til Topsy, som vil vise dig tweets om den side, du er på. Det er meget lige til, ik? :-)

Træk dette link til din browsers værktøjslinje: Topsy it!

Relaterede indlæg

Topsy: Se hvem der tweeter om din blog

Mon, 24 Aug 2009 14:00 GMT

Ved lidt af et tilfælde faldt jeg over søgemaskinen Topsy, der søger i tweets på Twitter.

"Hvad skal jeg med endnu en Twitter-søgning? Jeg har jo allerede Twitter Search," siger du måske. Jo, med Topsy kan du nemlig søge på, hvem der Twitter om din blog eller hjemmeside – selvfølgelig kun hvis de linker til dig.

Topsy har nemlig søgeparametren 'site', som det også kendes fra Google, det vil sige, at man kan begrænse sin søgning til et site. Vil jeg for eksempel se, hvem der har tweetet om min blog på medieblogger.dk, så søger jeg på "site:medieblogger.dk".

Her får jeg en liste over de mest tweetede indlæg, samt hvor mange gange, de er tweetet. Det smarte er, at Topsy samtidig 'dekoder' de URL-forkortere, der måtte være brugt, som for eksempel TinyURL og bit.ly. Fikst.

Topsy har desværre ingen RSS-funktionalitet, så man kan overvåge (selvom det er oplagt!), men til gengæld er der et API på vej, det skriver folkene bag i hvert fald på Twitter, så måske der kommer noget til os der.

Indtil da må vi altså nøjes med den basale søgefunktionalitet.

Relaterede indlæg

Brug samme Gmail konto til – eksempelvis – flere Twitter-konti

Mon, 20 Jul 2009 06:01 GMT

Gmail. Er der noget, den ikke kan? Hvis du ikke kender dette tip i forvejen, er der nu i hvert fald en ting mere, som Gmail kan gøre for dig :-)

En ting ved mikrotjenesten Twitter er, at man kun kan have en konto per e-mail-adresse. Det vil sige, at man enten skal have flere mail-adresser i baghånden eller oprette nye, hvis man vil have mere end en Twitter-konto.

Altså, medmindre man bruger Gmail. Her er nemlig et simpelt tip, hvordan du kan bruge den samme Gmail-adresse til at lave flere e-mail-adresser. Svaret er: +

Ved hjælp af plus-tegnet kan du nemlig lave tilføjelser til din Gmail-konto. Gmail-postserverne genkender dette plus-tegn og sender mailen til den e-mail-adresser, der står før plustegnet. Forvirret? Det behøver du ikke være. Lad os tage et eksempel.

Lad os sige, du har mailadressen skrivtilmig@gmail.com. Hvis du nu allerede har eksempelvis en Twitter-konto og vil have en ny, eller blot skal bruge en ny e-mail-adresse, for eksempel til et nyhedsbrev, kan du skrive følgende:

skrivtilmig+twitter@gmail.com

Dette ser Twitter som en ny mail-adresse, og derfor kan du oprette kontoen. Samtidig lander e-mails i den rigtige indbakke.

Hvis du har yderligere lyst til at sætte dine e-mails lækkert op, kan du bruge filtre i Gmail, således at e-mails sendt til 'skrivtilmig+twitter@gmail.com' får label'et "Twitter" eller lignende.

Relaterede indlæg

Få ugenumre i Google Calendar/Kalender

Mon, 13 Jul 2009 04:17 GMT

Jeg bruger meget Google Calendar, og synkroniserer både min mobilkalender og arbejdskalender med den, så har jeg én kalender, hvor alt står.

Men en ting mangler Google Calendar: Ugenumre. I dag var der to kolleger, der irriterede sig over det samme, og som ikke ville spise sig af med min løsning: ugenr.dk, som jeg har brugt i et stykke tid og holder meget af på grund af dens simplicity.

Løsningen på ugenumre i Google Calendar er imidlertidig kun en Google-søgning væk. Her fandt jeg dette tip, som tilføjer ugenumre til Google Calender.

I al sin enkelthed er det blot en ekstra kalender, man tilføjer til sin Google Calendar og abonnerer på, ligesom jeg også har en vejr-kalender og en kalender for Remember The Milk, som jeg bruger til min private opgavestyring.

Bemærk, at det nok er en god idé at være logget ind på Google Calendar, når du klikker på "Add week numbers to my calendar!"-knappen.

Derudover er det værd at bemærke, at man kan vælge, om en uge starter søndag eller mandag, og man kan hakke af i en checkbox, hvis man bruger Google Apps.

Men anyways, there you go: Så kan du få ugenumre i Google Calendar.

Relaterede indlæg

Sådan får du dine blogindlæg trukket ind på Facebook som noter

Sat, 11 Jul 2009 11:17 GMT

Min gode ven, Jeppe Kabell, har skrevet til mig for at spørge, hvordan jeg får mine blogindlæg fra Medieblogger trukket ind på Facebook, som noter, så folk også kan læse og kommentere indlæggene der.

Og det vil jeg da gerne dele med Jeppe og alle jer andre, derfor dette indlæg :-)

Det er faktisk ret simpelt:

Gå til din Facebook-profil
Under feltet, hvor du kan opdatere din status og poste links, er der en stor "Share"-knap. Under den er der et "Options"-link med et forstørrelsesglas ved siden af. Klik her.
Klik nu på det "Settings"-link, der kom frem til højre, med et tandhjul ved siden af.
Her kan du integrere forskellige tjenester med Facebook, blandt andet YouTube og Flickr.
Klik på "Blog/RSS"
Her kan du tilføje RSS-feedet fra din blog. Bemærk, at vælge et feed specifikt for dig, hvis det er en blog, hvor der er flere forfattere.
Gem indstillingerne

Nu vil Facebook løbende tjekke for nye indlæg på det RSS-feed. Du kan selv fremskynde processen ved, når du har skrevet et nyt indlæg, at åbne "Settings" (samme metode som beskrevet ovenfor), klikke "Blog/RSS" og derefter "Update Now".